Johanns V. Jensen
20.01.1873 - 25.11.1950
Johannes Vilhelm Jensen
Han blev født i Farsø, Himmerland. Fra 1893-1898 var han student i København og læste til medicin. Undervejs skrev han 'kulørte' romaner til magasinet Revuen under pseudonymet Ivar Lykke.
Han sin egentlige skønlitterære debut med romanen 'Danskere' i 1896, som omhandler en ung provinsstudents møde med storbyen København. Det spor fortsætter i romanen 'Einar Elkær', der blev udgivet i 1898, hvor romanen reflektere en lignende hovedperson, der opløses i selvrefleksion og ender med at dø af "blød Hjerne".
Samme år skriver han også 'Himmerlandsfolk', som åbner mere op for hans egne jyske rødder og skriver om skæbner blandt bønder. Samlingerne af 'Himmerlandshistorier', kommer senere hen til at strække sig gennem hele hans forfatterskab.
En anden kortprosagenres form, myten, kommer også til at præge og strække sig igennem hans senere forfatterskab - genrebetegnelsen finder han først i 1901, men selve formen var allerede på vej før 1900 i prosastykkerne 'Mørkets frodighed'.
Årene 1900-1901 blev meget betydningsfulde. Johannes V. Jensen skriver blandt andet sit mest berømte værk 'Kongens fald' og små prosaskitser, hvoraf nogle kom til at indgå i han værk 'Digte' fra 1906, der senere revolutionerede den lyriske digtning i Danmark.
Samme år udkom hans første kulturkritiske artikelsamling 'Den gotiske Renaissance' også.
Johannes V. Jensens lægger ikke skjul på sine voldsomme udviklingssyner i sine værker, der ikke undgår at viderebringe racistiske spekulationer, der var almindelige i tiden lige efter 1900.
Gennem hele sit liv når han at skrive utroligt mange værker og han bliver tildelt nobelprisen i litteratur i 1944.
Thit Jensen, egl. Maria Kristine Dorothea Jensen (19.01.1876 - 14.05.1957)
Thit Jensen var ældste datter og søster til Johannes V. Jensen. Gennem sit liv skrev hun over 15 realistiske samtidsromaner om det dårlige forhold mellem kvindernes arbejde og deres dårlige og ubeskyttede stilling i samfundet. Samtidig var hun også foredragsholder med et livslangt engagement i forbedring af kvindernes forhold og situation.
Thit Jensen begyndte i 1902 at skrive og hun mødte stor modstand overalt, også fra hendes bror Johannes V. Jensen. Med romanen ’Familjen Storm’ i 1904, som nærgående beskriver bardomsmiljøet og det oprindeligt inderlige forhold til broderen, bliver søskendeparrets forhold ændret til et dybt fjendskab og litterær rivalisering.
Johannes V. Jensens familie
Jens
Johannes V. Jensens søn
Else Jensen
Johannes V. Jensens hustru
Villum
Johannes V. Jensens datter
Johannes V. Jensen gifter sig i 1904 med Else og slår sig ned med sin familie på Frederiksberg i København. Ægteskabet får også indflydelse på hans værker, da han i kronikken ’Samfundet og Sædelighedsforbryderen’, ud fra sine forestillinger om normalitet og sundhed, udtrykker sin voldsomme kritik mod den homoseksuelle Herman Bang og får som følgende den samlede litterære offentlighed imod sig.
Kongens fald (1900 - 1901)
Johannes V. Jensens mest kendte værk...
Det er en roman, som er delt op i tre dele: Foraarets Død, Den store Sommer og Vinteren. Den omhandler kongen, Christian 2. og fortæller en subjektiv historie i årene 1497 til ca. 1544, oftest med landsdrengen Mikkel Thøgersen i centrum. Romanen fokuserer meget på overmod og dødsdrift, der veksler mellem drømme og visioner især med nederlagsstemningen efter 1864 som basis. ’Kongens fald’ er også optaget i Kulturkanon.