Sammen gør vi en god skole bedre

DLF

Gør det nu rigtigt

Fælles mål og værdier

Danmark har en god folkeskole, men vi skal

altid stræbe e‡er at gøre det bedre. De ‹este

elever forlader skolen som livsduelige mennesker, der får en ungdomsuddannelse og job

på arbejdsmarkedet. Men desværre er der også

elever, som burde have fået mere ud af deres

skolegang. Vi skal ikke i folkeskolen stille os

tilfreds, så længe vi ikke har brudt den negative

sociale uddannelsesarv – og vi skal aldrig

billige, at der er elever, som forlader folkeskolen

med en oplevelse af, at de ikke dur.

Folkeskolen er kra‡igt udfordret på inklusionsopgaven, hvor rammer og planer i mange

kommuner stadig ikke er på plads. Skolen kan

ikke løse alle problemer, der fx skyldes socio-

økonomiske og hjemlige forhold, men skolen

skal stræbe mod, at alle børn møder udfordringer

og får den rette undervisning.

Den danske folkeskole har tidligere vist, at

den kan rykke og skabe tydelige forandringer i

elevernes resultater, når det er nødvendigt. Det

kom som et chok for den samlede skoleverden,

da undersøgelser viste, at de yngste danske

elever læste dårligere end deres nordiske

kammerater, og eleverne på mellemtrinnet

var placeret i bunden på niveau med TrinidadTobago. I dag klarer eleverne på de samme

klassetrin sig helt i top, når det gælder såvel

læsekompetencer, som kompetencer inden for

matematik og naturfag1

. Det må give anledning

til stor anerkendelse, at folkeskolen trods de

seneste års massive kommunale besparelser

har leveret en kvali’ceret undervisning, der

har givet disse markante resultater.

Folkeskolen skal fortsat udvikle sig, så den til

stadighed kan sikre, at eleverne bliver klædt på

til fremtidens udfordringer. En fremtid i en

globaliseret verden, hvor internationalt

samkvem, arbejdsdeling og konkurrence er

grundvilkår. De lande, der klarer sig godt i en

globaliseret verden, er dem, der formår at

kvali’cere alle elever, så de kan bruge deres

viden og færdigheder i en nytænkende,

kreativ og innovativ sammenhæng. Derfor skal

folkeskolen skabe motivation hos eleverne for

livslang læring.

Den danske folkeskole har vist, at der ikke er

nogen modsætning mellem faglighed og

Se hvad en typisk skolelærer bruger sin dag på

Ditte Jensen er lærer på Fuglsanggårdsskolen i Virum. Se hendes åbne brev til politikerne.

Åben skole, det åbne centrum

- for læring, aktivitet og kultur

Regeringen fremhæver i sit reformudspil,

at folkeskolen også skal udvikle børnenes

personlige og sociale kompetencer og uddanne

dem til engagerede medborgere i et levende

demokrati. Det skal være spændende at gå i

skole, og skolen skal være en skole indrettet

e‡er nutidens børn, så de trives og kan lide at gå

i skole. Danmarks Lærerforening deler helt og

fuldt ud dette synspunkt.

Der er skoler, der bl.a. på baggrund af deres

elevsammensætning har stort udbytte af at indrette skolen som en heldagsskole. Erfaringerne

fra forsøgene på området viser imidlertid ikke,

at den skoleform i sig selv fremmer elevernes

indlæring20. Det bør derfor sættes mere fokus

på at skabe helhed i skolen end at sikre en

bestemt heldagsform. Skolen skal ikke være et

sted, hvor eleverne føler, at de skal være hele

dagen, men et sted, hvor eleverne ser et formål i

at være aktive.

Danmarks Lærerforening foreslår derfor,

at man gentænker, hvordan skolen kan stå til

rådighed for eleverne hele dagen. Det er ikke

alle skoler, der skal være heldagsskoler, men

skolen bør være et åbent lokalt kulturcenter.

Der skal være sammenhæng og helhed i

skolen. Skolens kerneydelse er undervisning.

Skolen skal levere en undervisning, hvor

elevernes læring og trivsel er i centrum.

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de

bliver så dygtige, som de kan. Mere bevægelse

og inddragelse af praktiske aktiviteter i undervisningen er midler til dette. Men for at nå alle

disse mål er det vigtigt, at skolen er åben – både

i undervisningen, så eleverne kommer ud af

skolen for at tilegne sig viden og kompetence.

Ligeledes skal skolen være åben for at trække

det omgivende samfund ind i undervisningen.

Det kan bl.a. ske ved aktivt at bruge skolen i

bredere sammenhænge – i samarbejde med

fx Natur og ungdom, Amnesty International,

Skolesport, Ungdommens Røde Kors. Samtidig

er det væsentligt, at også forældre får øget

mulighed for at være inddraget i skolen.

Aktiviteter, der inddrages i skolen, skal

fremme elevernes læring. De skal derfor

tænkes ind i undervisningen. Aktiviteter, der

løsrives fra undervisningstiden, fremmer ikke

nødvendigvis elevernes udbytte. De aktiviteter,

der sættes i værk på skolerne, skal først og

fremmest handle om at nå nogle relevante

læringsmål med eleverne. I den åbne skole

indgår uddannelses- og erhvervspraktik samt

brobygningsforløb side om side med praktik i

interesseorganisationer, besøg hos medlemmer af forskellige trosretninger og politiske

organisationer m.m.

Danmarks Lærerforening