frygten for mennesker

Af Emilie Buch

Frygten for mennesker

Når det er koldt,

Kravler jeg stille ind.

Straks bliver jeg holdt,

Jeg gør det kun for at få varme i sind.


Bange, det er jeg,

For de store væsner.

Der løber rundt Om mig,

Og skriger som æsler.


De prøver at dræbe mig,

Det gør mig bange.

De kommer og snor sig,

Om mig som en slange.


Jeg ser mange af mine,

Venner blive dræbt.

Min veninde Signe

Blev slået ihjel med kraft.


Hvorfor slår de ihjel,

Er de selv bange.

Men min frygt er officiel

Overfor mange.