Marie i Berkeley
Om små og store oplevelser under mit ophold i Californien
Rejsebrev #2
I sidste rejsebrev var der en masse tekst. Så for lige at vende det hele lidt på hovedet, kommer her en billedupdate. Det er blevet så moderne med sådan noget visuel kommunikation. Jeg har dog suppleret med lidt billedtekst hist og her. Enjoy.
California Theater hvor jeg har været inde og se Hobitten.
Har været ude og spise burger hos Berkeleys bedste burger joint: Bongo Burger! Tilpas greasy. Tilpas godt.
Har hilst på adskillige egern som det vrimler med overalt.. De er lidt ligesom duer, der er klædt sødt på: De kommer direkte hen og tigger om mad, og så skulle de efter sigende bære på et væld af delikate sygdomme.
En ting man hurtig lærer her i Berkeley er at låse sin cykel. Ikke fordi jeg ikke normalt låser min cykel i i Danmark, men her snakker vi altså lås på ALT - stel og hjul SKAL f.eks. låses sammen, for ellers sker dét her..
.. eller dét her..
Og her er han så, min ydmyge jernhest - i ulåst tilstand (jeg lever et liv på kanten, you know). En vintage Raleigh. Jeg ville ønske at jeg kunne sige, at han kører som en drøm, men køre, det gør han. Og han bremser også. Nogenlunde. For det meste.
Men så er det godt, at jeg er blevet udstyret med en flåååt cykelhjelm, som jeg stolt kører med når jeg skal til..
.. yogatime, som jeg nu har været til for første gang siden jeg var i Indien i 2009... Der er liiige lidt balance og smidighed der skal bygges op igen, men jeg væltede da i det mindste ikke, selvom underviseren lagde meget vægt på, at det ikke var noget at skamme sig over, mens hun så indgående på mig, som tidligere havde blottet min begynderstatus for hende.
Man har sådan en forestilling om, at yoga er sådan en afslappende aktivitet hvor man føler sig i balance med sig selv. I virkeligheden er det ret hårdt, og man føler sig lidt som en hval på en gymnastikmåtte, der ikke er i nærheden af noget som helst zen-agtigt. Så deeet..
Og så lidt om diversiteten i arkitektur på Cal campus, som mildest talt er ét stort arkitektonisk misk-mask:
Her et cementhelvede af en øjebæ med øv på. Godt man ikke skal tilbringe sine undervisningstimer i dén bunker.
Fik jeg sagt at de tager sport MEGET seriøst på Cal? Her holder basketball, volleyball og gymnastik til. Ikke just ydmyge faciliteter.
Og her noget der minder om en junglehytte fra kolonitiden, som vist huser noget dramaturgi af en art.
I dette hus holder Faculty members til når de har møder, spiser frokost eller tager en pause fra det hektiske campus liv. Et slags udvidet lærerværelse, vel sagtens. Foran huset ligger 4.0 Hill, som er en lille græsbeklædt bakke, hvor de studerende har tradition for at rulle ned ad inden eksamen - det skulle efter sigende sikre dem gode karakterer.. Og det er jo egentlig rart at at vide, at man altid har den rullende udvej, hvis alt andet kikser til maj.
Valley Life Science Building i al sin forårsagtige prægtighed. Vist nok den største universitetsbygning i US, der bl.a. indeholder (foruden sine mindst 4 studiegrene og auditorier) to museer og et par biblioteker.
Christine (på billedet) og Søren er ankommet, og vi skal alle tre gå på iSchool i foråret. Vi skal sandsynligvis ikke have de helt samme kurser, og vi bor alle tre forskellige steder, men der er hyggeligt at have hinanden - både til praktiske og sociale formål.. Her er vi f.eks. ude i den meget vigtige disciplin at teste det Berkeley'ske øludvalg. Det er i øvrigt godkendt.
Christine, Søren og jeg har bl.a. også været en tur i San Francisco. Byen hvor de virkelig har fanget konceptet med bakker.. SF er sej og storby-agtig, og lige så fedt som det er at komme ind til denne kæmpestore, facinerende by, ligeså dejligt er det at komme hjem til lille, hyggelige Berkeley igen. Det er skønt at have begge muligheder ved hånden med kun 20. min transporttid der skiller dem ad.
I San Francisco var vi bl.a. nede og kigge til søløverne på Pier 39. Mest fordi man skal. Sammen med 1 mio. andre turister, der havde lagt samme plan. Men vi købte en omgang suppe og en flaske hvidvin, nød solen og den pæne udsigt til Golden Gate og Alcatraz og pludselig var livet sgu helt dejligt, som Poul og Fritz ville save sagt det.
Sørens flatmate, Julio, thar desuden slæbt os med op på toppen af Berkeley Hills. Det viste sig et være en 4 timers hiking-tur op og ned ad bakke. Det var helt rart (og sikkert også sundt) med lidt sved på panden og med udsigten over hele Berkeley, Oakland, San Francisco skyline, Bay Bridge, Golden Gate (...) var der ikke et øje tørt.
Den danske Berkeley-bande!
(Og tjek så lige skyggen af min næse på Sørens trøje.. Det er jo ikke for sjov at man er i familie med en heks..)
Det er i øvrigt endelig lykkedes mig at få fingre i et amerikansk SIM kort til min iPhone, og mit amerikanske nummer er: +1 (510) 495-7496. Jeg kan desværre ikke ringe/sms'e til danske numre, men jeg har til gengæld et dataabbonnement, som gør at man f.eks. kan sende mig iMessages, hvis man har iPhone, eller hooke op via What's App? som også er åndsvagt smart.
Kærlige hilsner fra
Marie