Marie i Berkeley

Om små og store oplevelser under mit ophold i Californien

Rejsebrev #1

Flyveturen

Klokken er 05 mandag morgen. Jeg er fully equiped med støttestrømper som en 80-årig og 24 kg. i kufferten (how.did.that.happen?!). Mine søde forældre sætter mig af i Aalborg Lufthavn og jeg kan se frem til 2 flyveture – først til Amsterdam og derefter i retning mod San Francisco. Trætheden hjælper ikke just på nerverne – sommerfugle er et midt ord for hvad der tonser rundt i mit system.


Jeg går gennem security og sætter selvfølgelig metaldetektoren i fuld sving. Overbærende security gut spørger om jeg har noget i lommerne, og jeg fisker min iPhone op af lommen og får mumlet ”Diskretheden længe leve..” Så er vi ligesom i gang.


Turen til Amsterdam går fint. Jeg er bukket under for mine nervøse fly-nerver, og har købt app’en Flying Without Fear. Vi er en flok der synes, at det virker helt utopisk at en kloset metaltingest loadet med mennesker og deres urimelige mængder bagage (okay, den tager jeg delvist på min kappe) kan lette fra jorden og samtidig have nok brændstof til at transportere hele molevitten flere tusinde kilometer. Men inde i min app bor der heldigvis en dyb britisk manderøst, der beroliger mig med pædagogiske forklaringer under overskrifter som ”Are the wings supposed to move?” og ”What if the pilot has a bad day?”


Kvinden på sædet bag mig fortæller ivrigt sin sidemand om sin 9-årige nevø, der er fløjet til San Francisco helt alene op til flere gange. Og det er så her jeg lige retter ryggen i sædet og tænker: Så kan jeg fanme også! Og det ku’ jeg. Den lange tur over Atlanten gik uden problemer, og den var tilmed krydret med smukke kig ned over Grønland, Rocky Mountains og så lige toppet af med en tur i lav højde over hele Bay Area – Golden Gate, Bay Bridge, Berkeley, you name it.

Grønland i al sin herlighed
Sighteeing fra oven: Golden Gate!

Jeg taget BART toget fra lufthavnen til Berkeley med et enkelt skift undervejs. Da vi nærmer os stationerne i Oakland (syd for Berkeley), der er kendt som lidt af et down-and-out område stiger en kvinde på toget med en 6-årig pige og en klapvogn. Hun bakser lidt rundt med vognen og taber i farten den springkniv hun har siddende i spænd mellem maveskind og buksekant på gulvet. Nåmen, velkommen til Oakland.


Om Hillegass House

Min udlejer, Michelle og hendes Golden Retriever, Bud The Dog, tager imod mig da jeg ankommer til Hillegass House i Berkeley, hvor jeg skal bo de næste 6 måneder.


Min adresse, hvis det skulle have interesse (NB: postkort og hilsner modtages med kyshånd) er i øvrigt:

2535 Hillegass Avenue

Berkeley, CA 94704

USA


Jeg har mit eget værelse på 1. sal, hvor der er 4 værelser i alt. De andre på etagen er ikke hjemme eller ikke ankommet endnu, så der er forholdsvis stille på matriklen et par dage endnu. I stuen bor 3 fyre – jeg har kort hilst på de to af dem, og i kælderen holder Michelle og Bud til og her er også vaskekælder og cykelopbevaring. Alle beboerne over 25 og er kandidatstuderende eller ph.d.’ere/forskere ved UC Berkeley.

Hillegass Avenue på en solrig formiddag
Indgangen til Hillegass House

Mit værelse er virkelig stort! Her er plads til en dobbeltseng, to skriveborde, et walk-in-closet (yay!), en lille sofa og et par kommoder. Og så er der stadig fint plads til at smække en yogamåtte på gulvet (it’s on my to-do..).

Marie's Room
Her bor jeg! (Og ja, min seng er ca. 1 meter høj!)
Mine vinduer vender ud mod Hillegass Ave og giver rigtig fint lys og flotte solnedgange om aftenen

Hillegass House ligger i området Southside i Berkeley. Det er kendt for både at være et hyggeligt og livligt område med mange studerende, men også for de mange hjemløse der holder til her. En sælger hos T-Mobile så helt forkert ud i hovedet, da jeg fortalte, at jeg boede på Hillegass Avenue. ”Puh, så har du bare nøjer på når du går hjem hva’?” Næh, egentlig ikke.. Men jo, der er masser af hjemløse. Og tosser. Og hjemløse tosser. Nogle råber mere end andre. Som f.eks. hende jeg løb ind i i dag som råbte noget om, at jeg da ikke bare sådan kunne gå rundt i blå sko! Selvom det egentlig har fungeret uden de store problemer i to dage.. (Jeg kom dog alligevel til at købe et par hvide sko i går. Just in case.. Så kan hun bare komme an.) Men de fleste hjemløse holder sig for det meste for sig selv i bestemte områder (parker og pladser) eller sidder stille og roligt med et skilt på fortovet. Jeg har selvfølgelig kun erfaringer fra de to første dage her, så der kommer sikkert nogle funky historier oveni hatten mens jeg er her.


Da jeg gik hjem fra supermarkedet i går aftes, hvor det var ved at blive mørkt (solen går vist ned omkring 17.30), var det en fin tur hjem til Hillegass House gennem det hyggelige boligkvarter som Southside/Elmwood også er. Det er primært et mix af familievillaer og villaer der fungerer som student houses eller co-op’s – de mere eller mindre organiserede kollektiver. Jeg forsøger at orientere mig i dagstimerne om hvilke steder jeg helst undgår når det er blevet mørkt. Alfa omega er, at jeg føler mig tryg – også på gåben gennem byen. Desuden er det relativt nemt at finde rundt – Berkeley er en overskuelig størrelse, og med universitetet og dets Campanile (det høje hvide tårn i midten af Campus) og Berkeley Hills mod nord som pejlemærker kan det ikke gå helt galt.


UC Berkeley

.. eller Cal, som kaldes i daglig tale – det er så her jeg skal læse det næste halve års tid.

Sather Gate der markerer indtagen til campus fra Telegraph Avenue
Det tager kun ca. 10 min. at gå fra Hillegass House til Sather Gate!
Bud The Dog og jeg foran Sather Gate
The Campanile eller Sather Tower som ligger lige ved siden af School of Information. Man kan vist komme op i tårnet for $2.

Mit institut hedder School of Information og svarer i store træk fagligt til Informationsvidenskab som jeg læser på Aarhus Universitet. School of Information er placeret midt på campus i South Hall – en ret flot bygning, og vist den ældste af slagsen på campus.

South Hall hvor School of Information har til huse
School of Information

Pt. er der meget stille på campus området. Michelle har fortalt at der stadig er ferie og at stemningen er en slags before-the-storm – til dagligt er der studerende o.v.e.r a.l.t.!


Jeg skal på guidet tur rundt på Campus på fredag (jeg leger lige turist lidt endnu..), så der følger nok flere billeder og anekdoter på den front.


Det var vist alt for nu. For dem der (forståeligt nok) sprang romanen over og nøjedes med at kigge billeder kan der kort opsummeres: Berkeley er fantastisk og jeg elsker allerede at være her!


Knus og kaliforniske hilsner

Marie