Estill Voice Training
Kurser – efteråret 2014
Her kan du læse meget mere om kursernes indhold, hvordan strukturen i kurserne er og hvad dit udbytte af kurserne vil være. Og du kan tilmelde dig til kurserne online.
Estill Voice Training Level 1 – efteråret 2014
- Har du lyst til at lære din stemme bedre at kende?
- Vil du gerne være mere bevidst om, hvordan du bruger din stemme?
- Vil du gerne kunne synge mere nuanceret – både mht. volumen, klangfarve og intensitet?
- Vil du gerne minimere nervøsitet før en optræden?
- Vil du gerne øge din forståelse for, hvorfor du (og andre sangere) lyder som du /de lyder?
- Har du problemer med din stemme (f.eks. træthed, hæshed, luft på stemmen, problemer med at synge høje eller dybetoner.. osv.), som du gerne vil have løst?
Så er “Estill Voice Training Level 1“ kurset noget for dig!
Kort fortalt er filosofien bag “Estill Voice Training”, at “knowledge is power” ( “viden er styrke”).
Jo mere du ved om, hvad der sker rent fysisk, når du bruger din stemme, jo mindre er risikoen for, at du laver noget forkert /usundt. Samtidig giver det dig også en unik chance for selv at foretage valg om, hvordan du vil bruge din stemme. Du kan eksperimentere med klangfarver, intensitet, volumen og meget mere...
På Estill Voice Training “Level 1″ bryder vi stemmeproduktionen ned, og ser på hver enkelt delelements rolle. Dvs. at i stedet for kun at koncentrere sig om den “færdige lyd”, der kommer ud af munden på dig, går vi et lag dybere, og kigger på, hvad der kan ske, hvis man ændrer indstillingen på 1 eller flere af de enkelte delelementer.
- Hvad sker der f.eks., når vi ændrer tungestillingen?
- Hvad sker der, når vi sænker / løfter struben?
- Hvad har vejrtrækningen med stemmen at gøre?
- Hvad sker der i vores stemmelæber?
- Hvordan kan man synge den samme tone på flere måder, og på den måde gå udenom de gængse opfattelser af “registre”?
De spørgsmål, og mange flere, vil blive uddybet og besvarer i løbet af kurset.
Ved at tilegne sig større viden om de enkelte delelementer i stemmeproduktionen, vil meget af “mystikken” omkring stemmen også forsvinde. Det viser sig ofte, at der er enkle løsninger på noget, der kan virke som et uoverkommeligt problem.
“Estill Voice Training” er ikke bundet op på en bestemt genre, og favoriserer ikke noget bestemt klangideal. Alle har en smuk stemme, og i bund og grund må du lyde som du vil, så længe det er sundt.
Undervisningen vil bestå af:
- En teoretisk gennemgang af stoffet,
- Øvegrupper: Man øver sig i at lave hver enkelt stemmekvalitet.
- Masterclass : Medbring en sang eller tekst, som du vil arbejde med i forhold til (nogle af) de forskellige stemmekvaliteter.
Estill Voice Training Level 2 - efteråret 2014
Estill level 2 kurset henvender sig til alle, der tidligere har gennemgået Estill Level 1 kurset.
På Estill Level 2 går vi et skridt videre med den viden, vi fik om stemmen på Level 1, hvor vi arbejdede med de 13 flytbare strukturer, og lærte at mestre de forskellige "figures". Vi arbejdede med figurerne enkeltvis, så vi lærte at styre og indstille dem uafhængige af hinanden.
Da Level 2 bygger på de færdigheder man har tilegnet sig på Level 1, starter Level 2 med en hurtig gennemgang og genopfriskning af indholdet på Level 1 kurset.
På Level 2 vil vi lære at sætte de forskellige strukturer sammen til de 6 stemmekvaliteter, der arbejdes med i Estill Voice Training: Speech, Falsetto, Sob, Twang, Opera og Belting.
Alle disse stemmekvaliteter består altså af de "figures", der blev gennemgået på Level 1, så hvis man vil lave en bestemt stemmekvalitet (lyd), handler det om at få indstillet disse 13 flytbare strukturer på den rigtige måde.
Hver stemmekvalitet vil blive gennemgået ud fra disse elementer med henblik på, hvordan man kan bruge dem i tale og sang:
- Det fysiske: Hvad sker der i struben og ansatsrøret?
- Akustisk: Ved hjælp af "Voice Print" får vi et visuelt billede af lyden og dens delelementer.
- Opfattelse: Hvordan bliver lyden opfattet af folk, der lytter til den?
- Risici: Hvad skal man være opmærksom på, for at producere lyden sundt, og undgå stemmeproblemer?
- Anvendelse og begrænsninger: Hvad "egner" denne stemmekvalitet sig til, og hvad egner den sig ikke til?
- Hvad kan man bruge den til i tale og sang?
- Opskriften: Hvordan man indstiller de 13 flytbare strukturer, for at frembringe de forskellige stemmekvaliteter.
Herunder også gennemgang af fysiske "fingerpeg", der hjælper med at finde den rette indstilling, og de specifikke øvelser til at frembringe stemmekvaliteten.
- Problemer og løsninger: Gennemgang af de mest almindelige problemer ved de forskellige stemmekvaliteter, og eksempler på løsninger af disse.
- Muligheder for at variere stemmekvaliteten: Hvilke virkemidler kan man bruge for at variere sit udtryk/sin lyd? (inkl. muligheden for at tage stemmekvaliteten ud over dens attractor state i volumen og pitch.)
Undervisningen vil, ligesom på level 1, bestå af:
- En teoretisk gennemgang af stoffet,
- Øvegrupper: Man øver sig i at lave hver enkelt stemmekvalitet.
- Masterclass : Medbring en sang eller tekst, som du vil arbejde med i forhold til (nogle af) de forskellige stemmekvaliteter.
Undervisere
Klaus Møller
Klaus Møller har studeret sang, orgel og kordirektion. Som sanger har Klaus sunget i operaer, musicals og koncerter. Siden 1986 har Klaus bl.a. undervist i sang på musikskoler og Musikalsk Grundkursus og fra 2006-2010 underviste han desuden på Det Danske Musicalakademi. Han har undervist på kurser for Dansk Amatør Kor Union, Folkekirkens Ungdomskor og på kurser for Dansk Skuespillerforbund.
Klaus er vocal coach ved flere teatre i Danmark og er tilknyttet Det Kongelige Teater som talelærer og vocal coach.
I sin privatpraksis underviser Klaus en lang række sangere fra både opera og musical, ligesom han også underviser skuespillere og pop/rock sangere. Hans elever arbejder i teatre i Danmark, Sverige og i Londons West End. Klaus er også meget anvendt ved rehabilitering af sangere, skuespillere og andre med stemmeproblemer.
Klaus har studeret Estill Voice Training i England og USA og er én af få Estilllærere i verden, der kan kalde sig Certified Course Instructor with Testing Priviliges. Det betyder at Klaus må undervise på alle niveauer i Estill Voice Training og må uddanne og eksaminere kommende Estill-lærere
Undervisningsassistent:
Mette Skovmark (Certified Master Teacher of Estill Voice Training v./ Reeve&Moller) og underviser i Klaus Møller Voice Studio.
Klaus Møller
- Certified Course Instructor, Estill Voice Training
Mette Skovmark
- Certified Master Teacher, Estill Voice Training
Tidligere deltagere på Estill-kurser
Astrid Højgaard
Inden jeg tog på Estill-kursus tænkte at jeg egentlig kunne en masse, men bare ikke vidste hvordan jeg gjorde det. Men jeg fik mange positive indsigter i hvor meget mere min stemme kan. Ting som har udviklet min egen stemme og har gjort mig til en bedre sangunderviser. Den anatomiske viden om hvad der præcis sker har jeg været meget glad for. Jeg kan forklare mine elever hvad der sker, og ofte også hvorfor noget måske ikke fungerer. Og så har jeg personligt altid haft svært ved at synge fx svagt uden luft, og læren i at gå på tynde stemmelæber har jo åbnet en hel ny verden for mig. Selvom det stadig er svært:-)
Der er ting jeg nu altid bruger i min egen øvning og til mine elever: Opvarming med bbbbrrrr bruger jeg altid, og tungeøvelsen er også god til alle mine skønne spændinger, og ellers forskellige øvelser i forhold til hvad der skal synges, og i hvilken stemmekvalitet det hovedsageligt skal synges i.
Der var to ting der især overraskede mig ved Estill-kurset. For det første hvor simpelt det egentlig er. Og for det andet hvordan det betyder at kunne kontrollere sine falske stemmelæber, som jeg ikke anede eksisterede inden jeg tog på kursus.
Jeg vil anbefale kurset til ALLE! Både dem der er prof. sangere, og som altid kan lære noget mere, og Hr. og Fru synger-i-badet-sanger, der gerne vil kunne synge bedre.
Det fede ved Estill-modellen er, at det tager udgangspunkt anatomisk, og ved at lære hvordan vores instrument er bygget op, kan man næsten kun blive en bedre sanger. Lige gyldig hvem man er.
Klaus Møller kender sit fag enormt godt og er helt klart den bedste i Danmark, så derfor er var det fantastisk at have Klaus som under på et Estill-kursus. Som musicalperformer har det også været ideelt at bruge Klaus, da det er en genre han kender godt og derfor får det bedste frem i mig i forhold til hvilken sang det er.
Han er positiv og behagelig at arbejde med, som jeg finder meget vigtigt, og så hører han jo bare alt! Jeg har altid anbefalet alle mine kollegaer at bruge ham!
Astrid Højgaard, Musicalperformer
Trine Jepsen
Jeg følte mig rimelig godt kørende rent stemmemæssigt inden jeg deltog på Estill-kurset men havde brug for at få styr på min teknik og generelt blive mere bevidst om om min teknik
Det har været rigtig sundt for mig at lære mere om hvad der konkret sker i stemmen når jeg synger, hvordan alting arbejder og virkelig gå i dybden anatomisk.
Jeg blev meget overrasket over hvor meget anatomi vi skulle igennem, men da kurset lakkede mod enden gav det hele mening:-)
I dag bruger jeg Workbook 1 som opslagsbog når jeg er i tvivl og har problemer. Bl.a. forankring, vejrtrækning, indstillinger mm.
Jeg har anbefalet det til mine sangundervisere på Dansk Talentakademi i Holstebro, der næste skoleår også vil blive tilmeldt Estill-Level 1 kurset.
Klaus Møller er uden tvivl den bedste underviser jeg har prøvet. Han er utrolig dygtig, effektiv, nem at forstå og lydhør overfor de udfordringer man kommer med.
Trine Jepsen, sanger/skuepiller og leder af Teaterlinien på Dansk Talentakademi i Holstebro Kommune
Aya Krogh Jørgensen
Jeg troede faktisk, at jeg vidste ret meget om stemmen i forvejen, da jeg studerer klassisk sang på konservatoriet. Men på kurset blev jeg overrasket over, hvor meget nyt der var at lære og opdage om stemmen.
Jeg lærte, hvordan stemmen fungerer på et mere videnskabeligt, detaljeret og konkret plan, end jeg havde troet var muligt.
At deltage i Estill level 1 og 2 har helt klart været en øjenåbner og noget af det bedste, jeg har gjort for min stemme.
Jeg har fået mange nye indsigter om stemmen på kurserne. Den nye viden og de meget konkrete værktøjer har resulteret i, at jeg på kort tid efter kurserne nærmest følte, at jeg fik en ny stemme.
Pludselig kunne jeg synge de sopranarier, som jeg tidligere kun havde gået og drømt om at kunne synge en dag. Min stemme fik også mere power, end den havde haft tidligere.
Desuden blev jeg virkelig inspireret af at lære endnu mere om alle de forskellige måder, man kan bruge sin stemme på..
Efter kurset begyndte jeg for alvor at eksperimentere med belting, talekvatitet osv. På det kunstneriske plan gav det mig endnu flere udtryksmuligheder, og det sjove var, at det på ingen måde gjorde min klassiske sangteknik dårligere. Snarere tvært imod..
Desuden har det givet mig en stor følelse af sikkerhed og tryghed at vide en masse om, hvordan stemmen fungerer.
Jeg bruger hver dag mange af de værktøjer, jeg fik på kurserne.
Jeg bruger ofte min viden om twang og de 7-steps til operakvalitet. Sirenen, som vi lærte er god til at finde de tynde stemmelæber, er også blevet en fast del af min opvarmning, når jeg skal synge klassisk.
Jeg bruger også min nye viden om stemmelæbernes forskellige måder at fungere på til at blive en mere fleksibel sanger. Denne viden gør det nemlig meget lettere for mig at lære at synge på måder, jeg ikke tidligere har været vandt til.
Desuden er det rigtig rart at få kendskab til de falske stemmelæber, som vi lærte er skyld i langt de fleste stemmeproblemer. Så ved jeg nemlig, hvad jeg skal være lidt ekstra opmærksom på, hvis jeg f.eks. skal synge, når jeg er forkølet, slidt, osv...
Derudover synes jeg også, at det har været spændende at opdage, hvor meget strubens højde kan ændre på, om lyden er lys/mørk.
Jeg blev meget overrasket over hvor mange muligheder man har med sin stemme!!!
Og hvor meget man kan ændre på sin lyd ved at ændre på nogle små muskler.
Jeg vil anbefale kurset til ALLE der arbejder med sang eller med deres stemme ( eller som bare godt kan lide at synge !) Hvis man har lyst til virkelig at nørde og fordybe sig i, hvordan stemmen fungerer og er åben over for at prøve at bruge sin stemme på nye måder er kurset virkelig, virkelig godt!
Jeg går altid fra Klaus’`timer og føler mig inspireret og opløftet,dels fordi han er en utrolig positiv person og underviser, og dels fordi han ved utrolig meget om stemmen. Dette gør, at arbejdet med stemmen bliver meget effektivt, og jeg føler nærmest altid, at jeg kan mærke en stor udvikling i løbet af en time. Desuden får jeg redskaber, der gør det nemt og enkelt at øve på den rigtige måde for at opnå et ønsket resultat.
Aya Krogh Jørgensen, klassisk sanger
Praktiske oplysinger
Kurset afholdes hos Klaus Møller Voice Studio, Svanemøllevej 25, 2100 København Ø
Tider og pris
Du får:
Estill Level 1 og 2 består af undervisning og træning i små øvegrupper. Men for at få det fulde udbytte af undervisning og få afprøvet dine nye færdigheder i praksis, så har vi tilføjet en bonus Master Class-dag, hvor du har mulighed for at arbejde med en sang.Estill Level 1
Du får 4 undervisningsgange á 4 timer + en master class-dag
Datoer for Estill Level 1:
- Mandag d.15-9, 17.00-21.00
- Mandag d. 22-9, 17.00-21.00
- Mandag d. 29-9, 17.00-21.00
- Mandag d. 6-10, 17.00-21.00
- Lørdag d. 11-10, 10-17 Master Class
Estill Level 2 :
Du får 4 undervisningsgange á 4 timer + en master class-dag
Datoer for Estill Level 2:
- Mandag d.27-10, 17.00-21.00
- Mandag d. 3-11, 17.00-21.00
- Mandag d. 10-11, 17.00-21.00
- Mandag d. 17-11, 17.00-21.00
- Lørdag d. 22-11, 10-17 Master Class
Din investering:
Estill Level 1: kr. 5397,-
(Bestil inden d. 27-8-14 og få kr. 1000,- i rabat, så din betaling kun er kr. 4397,-)
Estill Level 2: kr. 5397,-
(Bestil inden d. 27-8-14 og få kr. 1000,- i rabat, så din betaling kun er kr. 4397,-)
Har du brug for mere information?
Vi glæder os til at se dig!
Klaus Møller
Email: info@voicestudio.dk
Website: www.voicestudio.dk
Location: Klaus Møller Voice Studio, Svanemøllevej 25, 2100 Denmark
Phone: 7199 5332
Facebook: https://www.facebook.com/klausmoellervoicestudio?ref_type=bookmark