Benzodiazepiner

Benzodiazepiner

Benzodiazepiner er en betegnelse af mange forskellige medicinske præparater som har en sløvende og angst dæmpende virkning på centralnervesystemet. De har ofte blevet brugt til at behandle angst, nervøsitet, søvnløshed og epilepsi. På det danske marked findes der 16 forskellige benzodiazepiner. I Danmark ligger forbruget af alle benzodiazepiner på ca. 44.700 døgndoser om dagen og det har de senere år været faldende.


Lægerne var henrivende over at der var blevet opfundet et sove- og angst dæmpende middel som patienterne ikke kunne dø af i store dosis. Dog havde pillerne bivirkninger, kort tid efter indtagelse medførte pillerne psykisk og fysisk afhængighed samt toleransudvikling hos forbrugen.

Benzodiazepiner kemiske egenskaber

Den molekylære grundstruktur er identisk hos alle benzodiazepiner. Grund molekylet består af to benzenringen (A) og en syvkantede molekylestruktur (B). Derfra kommer navnet benzodiazepin. Man kan skabe forskellige egenskaber for stoffet som blandet andet har betydning for hvor hurtig stoffet bliver optaget i hjernen og hvor lang tid det virker. Dette skyldes at de har forskellige halveringstider og fedtopløselighed.


Benzodiazepinerne binder sig til GABAA- receptorerne, men bindingstedet er ikke det samme som GABA benytter . GABA som er et hæmmende transmitterstof sætter sig på ene side af receptoren og benzodiazepin sætter sig på den anden. Når både benzodiazepin og GABA binder sig samtidige åbnes CL- kanalen mere end hvis det kun er GABA- receptorene der binder sig. Jo mere kanalen åbnes jo mere CL- løber igennem og desto kraftigere bliver virkningen af benzodiazepin. Dette gør at nervecellen bliver endnu mere negativ og det bliver svære at komme op på -55 mV som gør det svære at nå et aktionspotentiale