Økonomi

Danmarks konkurrenceevne

Danmarks konkurrenceevne ifølge World Economics Forum

World Economic Forums har fortaget en undersøgelse vedrørende konkurrenceevnen i verdens lande. Det inkludere selvfølgelig også Danmark, og vi har undersøgt deres resultater inden for, hvad der er mest relevant for konkurrenceevnen i Danmark.

Begrebet "Konkurrenceevne"

Begrebet konkurrenceevne beskriver virksomhedernes evne til at konkurrere med andre producenter. Det er bl.a. prisen på en vare, der bestemmer dansk erhvervslivs konkurrenceevne i forhold til udenlandske varer. Hvis Danmark har en god konkurrenceevne, betyder det, at vi har gode muligheder for at eksportere.


Konkurrenceevnen for Danmark er meget vigtig, fordi hvis vi ikke var i stand til at konkurrere med andre ville der ikke være nogen lande, der ville købe vores vare og det ville give et økonomisk underskud og betalingsbalance ville gå i kludre. Betalingsbalancen er balancen mellem import og eksport. Eksporten skal helst være højere end importen for at få et overskud.

De mest optimale omstændigheder for et lands konkurrenceevne

De mest optimale forhold i et land for at få den bedst mulige konkurrenceevne ville være:
- Lave skatter/mindre afgifter - Flere penge til virksomhederne eller borgerne.

- Lave lønninger - Flere medarbejdere = Højere produktion.

- Høj uddannelse - Kompetencer, specialister.

- Ny teknologi - Monopol = Kan kræve flere penge.

- God kvalitet - Holdbarhed, brugbarhed og design.

- (God lokalisering inden for erhvervet) - Humacstore i Ghana.



Sammenligning mellem Danmark og Kina

Konklusion:

Vi kan konkludere at Danmark er rigtig godt med internationalt men på grund vores manglende ressourcer i form af arbejdskraft er vi langt bagud i produktion. Dog ligger vi højt i kvalitet, uddannelse og teknologi.


Konkurrencestaten Danmark

I Danmark er vi i gang med at omformulere de grundlæggende begreber for individ og samfund for at skabe en konkurrencestat.


Danmark som land er en del af en international kamp om viden, udvikling og kompetencer. Det gælder om at være en af de førende nationer, hvis man vil tjene penge eksport. Om man så vil gå op i kvalitet eller kvantitet er op til farbrikkerne. Her kunne man igen sammenligne modsætningerne Danmark og Kina. Kina går efter et bredt markedet med primitive vare, lave priser og masseproduktion, hvor at i Danmark går vi mere efter høj kvalitet, nyere teknologi og et højt uddannelsesniveau.


Danmark er de sidst 30 år gået fra at være en velfærdsstat til at være en konkurrencestat. Vi er igang med at omformulere den måde, vi ser individ og samfund på, for at skabe en konkurrencestat. Analyser foretaget af Ove K. Pedersen viser, at det er tredje gang, at et sådanne skift sker. Første fase strækker sig fra 1840 til 2 verdenskrig, denne fase er kendt som retsstats-fasen. Anden fase starter for alvor efter 2. verdenskrig og frem til 1980, dette er velfærdsstaten. Fra 1980 til den dag i dag evolutioner vi os mod den tredje fase. Vores nuværende fase handler om at skabe en konkurrencestat. Dette gør vi ved at danne kompetencer gennem faglighed, så vi er i stand til at konkurrere med resten af verden.

Udbud og efterspørgsel

Det er forskelligt fra land til land hvad efterspørgsel på vare er f.eks. har vi i Danmark brug for råstoffer. Et andet eksempel er Østrig som har ikke selv har store muligheder for fange fisk. Ove K. Pedersen mener, at vi i Danmark primært skal uddanne folk efter efterspørgslen på jobs.


Det Økonomiske Kredsløb

Det offentlige, pengeinstitutterne, husholdningerne. virksomhederne og udlandet har alle indflydelse på Danmarks konkurrenceevne. De er forbundet sådan, at hvis et parameter ændre sig ændre hele kredsløbet sig. F.eks. hvis virksomheder tjener flere penge end normalt måske pga. en skattelettelse har de råd til at ansætte flere husholdninger, der så vil øge produktionen.

Nationalbanken

I Danmark fører nationalbanken pengepolitik for at sikre kronens værdig og for at holde priserne i ro. Vi har fastkurspolitik i Danmark og det betyder at kronen er bundet til euroen og kronen må derfor ikke svinge for langt væk fra euroens kurs. Fastkurspolitikken øger tilliden til os og gør så investorer føler sig mere trykke ved den danske krone.


Hvis der bliver skabt for stor mistillid til den danske krone skynder folk sig at hæve deres penge og veksle dem til en anden valuta, mens de stadig har deres oprindelige værdi. For at undgå, at pengene bliver hævet belønner bankerne borgerne med en større rente. Det vil gøre så nye folk/investorer vil sætte deres penge ind på den danske konto og vi vil dermed genoprette den tillid vi havde mistet.

Nationalbanken er vigtig for konkurrenceevnen. Den kan tiltrække investorer ved at indføre stram pengepolitik (renten hæves) , men kan også føre lempelig pengepolitik (renten sænkes), som bl.a. kontrollere beskæftigelsen, inflationen, BNP og importen.