LEADERSHIFT INSPIRATIONS WORKSHOP
hosted af KAOSPILOT
Torsdag d.18 juni 2015 kl.15.00 - 17.30. hos Kaospilot, Filmbyen 2, 6.sal th, DK-8000 Aarhus C
De fleste af os kan nikke genkendende til at kompleksiteten i den verden vi lever i, er hastigt voksende og at det er sværere end nogensinde at forudse i hvilken retning tingene kommer til at gå i fremtiden.
Vi lever i en ustabil, usikker, kompleks og tvetydig virkelighed.
Så hvordan kan vi - og er det i det hele taget muligt - at forberede os på den ukendte fremtid og endda aktivt være med til at forme den?
Kaospiloternes Leadershift Program giver et bud på nogle af svarene på disse svære spørgsmål.
Mød op til denne inspirerende og informerende eftermiddag og brug nogle timer på at få indblik i og smagsprøver på, hvad der kræves af fremtidens leder.
Intention
Inspirere og provokere på de givne overskrifter.
• Ukendt, usikker, kompleks og tvetydig virkelighed - hvordan er vi i den, agerer ud fra den
og udnytter den?
• Hvordan forbereder vi os på det ukendte?
Ønsket output for dagen
Deltagerne får en dybere forståelse for og vækket nysgerrighed omkring:
• Hvor omfattende en transformation verden (og vi) gennemgår netop nu.
• Hvad det kræver at navigere i denne virkelighed.
• Hvordan det er muligt at navigere og agere i det ukendte.
Agenda for eftermiddagen:
15 min Introduktion Kaospilot - Jon Tangen & Thomas Hansen
45 min Oplæg om Trends, Tendenser, Shocks & Slides - Kaospilot
45 min Gruppe Workshop/Dialog - Hvordan møder, agerer og skaber vi fremtiden som ledere?
15 min Hvordan responderer Kaospiloterne - Mind-, Skill-, Behaviour shift -> System & Culture Shift.
30 min networking & Q&A