Lovgivningsprocessen i Danmark

Regering og Folketinget

Magtens tredeling

I Danmark har vi 3 lovgivnings former, der er den lovgivende, dømmende og udøvende. Den lovgivende magt er den der laver de overordnede regler, den består af folketinge som er drivkraften til at producere nye love. Den dømmende magt har myndighed til at træffe de endelige afgørelser i konflikter og afgørelser. Den dømmende magt ligger i følge grundloen hos domstolene. Den udøvende magt har myndighed til at gennemføre regler der er vedtaget af den lovgivende magt. I følge grundloven ligger den udøvende magt hos kongen dvs. regeringen

Regeringen og Folketinget

Folktinget består af 179 medlemmer hvor 4 af dem er fra Grønland og Færøerne. Folketinget er delt op i to grupper regeringspartierne, som har fundet sammen om at danne regering og de er drivkraften til at producere love. Den anden gruppe oppositionspariterne, dette er de partier der ikke har medlemmer i regeringen, men de har hovedansvaret for folketingets kontrol med regeringen, men det er dem der har svært ved at samle flertal til at føre egne lovforslag.

Lovgivningsprocessen

Der er fire faser man skal igennem før en lov kan blive oprettet. Den første er initiativfasen, som går ud på at nogle skal tage initiativ som blandt andet kan komme fra interesse organisationer. Men det mest almindelige er at de kommer fra et ministerium. Den anden er lovforberedelsesfasen er inden man træffer en beslutning bør man sætte sig grundigt ind i den pågældende sag, det sørger regeringen for. Den tredje fase er beslutningsfasen hvor lovforslaget bliver fremlagt for folketinget, her skal det igennem tre behandlinger. Den første udtaler partierne sig om principperne i lovforslaget, den anden behandling er hvor der er ændringsforslag og den sidste og tredje stemmes der om lovforslaget. Den fjerde og sidste fase i lovgivningsprocesssen er implementeringsfasen hvor loven føres ud til samfundets borgere. Det sørger det relevante ministerium for.