Jordskredsvalget

En ny epoke i dansk parlamentarisk historie

Fakta

  • Valget foregik d. 4. december 1973
  • 44 % af vælgerne skiftede parti
  • 1/3 af folketinget blev udskiftet

Baggrund

Dansk politik havde stået stilstand i en længere periode. Med ungdomsoprørets pres gennem 60'erne og vælgernes utilfredshed med det stigende skattetryk var drastiske ændringer undervejs. Både borgere og politikere ønskede en ny statsordning, men var ikke enige om hvilken.

Socialdemokraterne

Op til valget i 1973 holdt socialdemokratiet stadig fast i deres gamle værdier som f.eks. klasseskel, og kunne ikke se grund til forandring. Folket derimod var opsat på af få ligestilling både i hverdagen, men især også på arbejdsmarkedet. Op igennem 60'erne blev folket mere og mere opsat på et lige Danmark, og det viste sig for Socialdemokraterne ved det store vælgertab i 1973.

Det konservative folkeparti

Som navnet antyder delte det konservative folkeparti socialdemokratiets holdninger; de så heller ingen grund til forandring angående ligestilling. Også de fik et historisk dårligt valg, da de mistede halvdelen af deres mandater.

Venstre

Venstre mistede i 1973 mange af sine mandater lige som de andre "gamle" partier pga. de mange nye.

Centrum-Demokraterne

Ernhard Jakobsen oprettede i 1973, blot en måned før valget, det borgerlige midterparti Centrum-Demokraterne, et udbryderparti fra Socialdemokraterne som protest efter mange års utilfredshed med den venstredrejning partiet havde taget under den nye formand, Anker Jørgensen. Partiet ville varetage især parcel-husejerne og billisterne. Ved Ernhard Jakobsens udgang fra Socialdemokratiet lovede han fortsat at støtte den socialdemokratiske regering, men allerede næste dag brød han denne aftale ved at udeblive fra en afstemning, og regeringen måtte udskrive valg. Partiet blev nedlagt i 2008.

Fremskridtspartiet

(Frontfigur: Mogens Glistrup) Fremskridtspartiet stjal mange vælgere fra de "gamle" partier og kom i folketinget med 28 mandater - som det næststørste parti. Skuffelsen over de manglende skattelettelser under VKR-regeringen, kombineret med en stadigt voksende offentlig sektor, var også med til at bane vejen for Fremskridtspartiet.

Partiet kæmpede bl.a. for:

  • Nedskæring af den offentlige sektor
  • Mindre "papirnusseri"
  • Fokus på den enkeltes personlige frihed


Valget

Borgernes utilfredshed med den daværende regering kom til udtryk ved valgresultatet. En masse udbrydere fra de store partier skabte nye små partier hvis idéer om et nyt og bedre Danmark faldt i god jord hos vælgerne. De tidligere store partier mistede mange vælgere og stemmerne gik til de de nye.
Mogens Glistrup og Erhard Jacobsen efter valget

Konsekvenser

Partierne i Folketinget blev først og fremmest fordoblet fra fem til ti. Det betød et opgør med det klassiske politiske billede, hvor primært ’de fire gamle’ partier (S, B, C og V) havde domineret. Samtidig medførte valget en mere flydende parlamentarisk situation i Danmark med større bevægelser mellem partierne. Partierne kunne ikke mere stole på kernevælgernes ubetingede opbakning, som de engang kunne. De efterfølgende år blev derfor præget af mange valg og mindretalsregeringer (regeringer med spinkel parlamentarisk opbakning).