Marie i Berkeley

Rejsebrev #3 - The Academic Edition

Her får I det tredie rejsebrev, som jeg har valgt at dedikere til den del af mit liv i Berkeley, der foregår med hovedet i bøgerne, fingrene på tastaturet og ørerne spidsede til forelæsninger. Det bliver en længere smøre - så er I advaret.


Ca. sådan her ser min uge ud, hvis man udelukkende ser på mine undervisningstimer på Cal. (Derudover kommer alle gruppearbejdsmøderne, frivillige universitets aktiviteter og selvfølgelig de mange læse- og opgaveskrivningstimer.)

Fra Aarhus Universitet er jeg vant til udelukkende at have 3 timers forelæsninger, således at jeg forbereder mig til hvert kursus én gang om ugen. Her på iSchool splittes timerne oftest op i to ugentlige forelæsninger på 1,5 time hver. Der er til gengæld ikke skruet tilsvarende ned for læsebyrden, som ca. er den samme pr. gang, som den er for en 3 timers forelæsning på AU. Det betyder at vi sjældent når at komme helt dybden med alle teksterne - det er vores eget ansvar.


Men de 1,5 times forelæsninger betyder til gengæld, at der er en helt anden grad af opmærksomhed og engagement blandt de studerende - og hos underviseren, for den sags skyld. Og helt ærligt - hvilket menneske kan, uden at blinke, sige at hun eller han kan sidde koncentreret og fuldt opmærksom og lytte i 3 stive timer?


Der selvfølgelig en lang række andre faktorer, som også spiller ind på de studerendes aktivitet og engagement i forelæsningerne. Vores karakterer afhænger ikke udelukkende af en virkelig stor opgave, der skal skrives i slutningen af semesteret, som de gør på AU. I stedet er vores endelige karakterer en samlet vurdering af en lang række aktiviteter som primært ligger i løbet af semesteret. Vi bliver vurderet på om vi møder fysisk op til timerne, på vores grad af deltagelse i timerne, på vores opgaver i løbet af semesteret, på vores midterm eksamen, på vores mundtlige oplæg og på vores afsluttende opgave og/eller fremlæggelse.


Det gælder virkelig om at række lappen i vejret og forholde sig reflekteret til alt hvad vi læser og taler om på kurserne. Det gælder om at vise engagement og mest af alt vise, at man lægger en helhjertet indsats i at dygtiggøre sig, lige meget hvilket niveau man befinder sig på. Man bruger bogstavligt talt energi på at "gøre sig bemærket", for hvis din underviser ikke kender dit navn eller husker dit ansigt, hvordan skal de så kunne give dig point for aktiv deltagelse? Heldigvis er undervisningsholdene på iSchool ikke så store. De først par uger shopper alle de studerende rundt og "prøver fagene af". Der var fuldstændig pakket i lokalerne, og med min status som visiting scholar, der kun kan få lov at følge de kurser, hvor der er pladser tilovers, nåede jeg lige at få sved på panden! Heldigvis er det lykkes mig at få alle de kurser jeg gerne ville have! - Mere om det senere.


Vi er så heldige at have en lille administration og IT-afdeling fysisk tilknyttet iSchool, hvilket betyder at vi har søde, hjælpsomme Cal staff og vejledere lige ved hånden, ligesom i de gode gamle dage på IMV, Aarhus Universitet. Det er tydeligt at mærke forskellen fra et dansk offentligt universitet til et amerikansk universitet som, også selvom det er offentligt som Cal, er noget de studerende eller deres forældre betaler store beløb for at gå på. Som studerende betragtes man i højere grad som en kunde der betaler for en service. Cal har et helt andet niveau af service, og selvom der er masser af frustrerende øjeblikke i den evige dans med det ene bureaukratiske system efter det andet, er administrationen på iSchool meget hjælpsomme, og i de sager, hvor de har noget at skulle have sagt, forsikrer de mig altid om, at de nok skal klare ærterne! En kæmpe tryghed og hjælp, når man er ny studerende på stedet og kæmper med at holde hovedet oven vande med læsning og afleveringer og desuden forsøger at etablere et liv i et fremmed land.


Hjælp og tryghed er til gengæld nok de to sidste ord jeg vil sætte på oplevelsen af at koordinere betaling af tuition. Den dans jeg har haft med UC Berkeley Extension Office på den ene side og Aarhus Universitet på den anden har været alt anden en køn. Jeg vil ikke gå i de kedelige detaljer, men blot sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor det er nødvendigt at spænde så meget ben for studerende der selv lægger så meget energi og arbejde i at planlægge et udlandsophold?


Det er på mange måder anderledes en studierne på AU, hvor jeg har oplevelsen af, at man fint kan hutle sig igennem et semester uden at bekymre sig for meget om at læse, før man rammer eksamensperioden, hvor man så til gengæld for en virkelig travl måned i læsningens- og opgaveskrivningens tegn. Her på iSchool er det ikke en mulighed. Underviserne forventer at man deltager aktivt. Flere af mine undervisere bruger metoder jeg husker fra gymnasiet som f.eks. at udpege på tilfældige studerende eller dukke op med surprise-tests, så det er med at være forberedt! Så kan sige meget om at undervise voksne mennesker med gymnasie-metoder, og om ansvar-for-egen-læring-konceptet... Det vil jeg undlade her.


Udover de mange artiklerne jeg læser digitalt, har jeg efterhånden også fået etableret et lille bibliotek af faglitteratur tilknyttet mine kurser.
Jeg skal minimum tage 12 units på iSchool (som svarer til et semester på fuldtid - dvs. 30 ECTS), og er endt med 13 units, da jeg har smidt et 1 unit kursus oven i hatten, som simpelthen var for sjovt til at jeg ville droppe det.


Her bringer jeg en lille oversigt og beskrivelse af mine i alt frem kurser. Der er flere informationsvidenskabere, der har skrevet og spurgt til mine kurser. Jeg har forsøgt at beskrive dem, så det forhåbenligt også given nogenlunde mening for ikke-informationsvidenskabere, men hvis mine beskrivelser nogle steder bliver tågende, underskylder jeg lige på forhånd. Jeg siger det blot, efter at have fået reaktioner fra mine kære forældre i retningen af: "Det er kraftig kost sidst på dagen!" og "Jeg blev da helt forpustet. Og jeg er sikker på, at jeg ikke forstår det hele.." Så er det ligesom sagt.

Needs and Usability Assessment

Her handler det om brugerstudier og brugertests. Hvem er brugerne? Hvilke behov har de reelt? Hvilken oplevelse har brugerne af en bestemt teknologi og hvordan tester man deres oplevelse uden at lægge dem ordene i munden og på en måde så deres normale brugssituation afspejles bedst muligt.


Vi læser en masse om user experience og målet er at tilegne sig en lang række metoder til at udføre user experience research. Vi snakker planing, field studies, interviews, tests, probes, diaries, surveys, usability reports, m.m. Vi skal planlægge et projekt (gerne med en klient fra den virkelige verden) indtil midterm og fra midterm til finals skal vi så udføre hele molevitten. Det er både vildt spændende og sindssygt grænseoverskridende at blive kastet ud i den slags, men jeg synes det er en kæmpe styrke, at vi ikke bare bliver præsenteret for en masse metoder, men også tvinges til at udføre dem i praksis.


Vores underviser anbefaler at vi finder en klient der er en forholdsvis lille organisation, og jeg er endt i en tremands-læsegruppe med en tysker og en svensker (det lyder lidt som starten på en dårlig vits - det er det forhåbentlig ikke!). Vi er i kontakt med en lille startup der holder til i Mountain View (syd for San Francisco) ved navn ComicBin og regner med at vores projekt tager udgangspunkt i deres nuværende website. Vi skal planlægge et usability studie der skal indeholde mindst 3 metoder, og det skal så ende ud i en usability rapport med konkrete anbefalinger til design. Det kan både være en konkret hjemmeside, men også andre designartefakter som ikke er web-baserede.

Theory and Practice of Tangible User Interfaces

Den her bliver svær. Læsemængderne er voldsomme og der er kodning inkluderet. Vi skal lege med fysisk interaktion - physical computing - hvor vi har fingrene i fysiske artefakter, sensorer og lign. så vi kan bygge mockups og prototyper, der på den ene eller anden måde benytter sensor-input (det kan være lys, lyd, trykmåling, RFID, osv.).


Jeg har arbejdet med noget lignende forrige semester, men nu har jeg jo ikke min gode, gamle kode-rotte, Anders Skjæveland, ved min side, så jeg skal stå på egne ben, og bliver forhåbentlig en haj til at eksperimentere med interaktionsdesign. Vi arbejder primært med Arduino, som er en smart, lille, håndgribelig mikroprocesser, som gør det muligt at bygge små kredsløb med sensor input og output.


Her er jeg i gruppe med to amerikanske drenge fra New York - en ph.d.'er fra education og en kandidatstuderende fra arkitektur. Vores projektidé er stadig på et meget tidligt stadie, og jeg skal lige vænne mig til vores undervisers respons til vores koncept der bl.a. lød: "Just go crazy and make a concept with a wow-effect. I want to see something original, never seen before. I want you to create something new, so that you can submit your project as an ACM paper at the end of the semester.." Nåmen, man kan i hvert fald ikke klage over for lavt ambitionsniveau!!


Vores underviser hedder i øvrigt Kimiko Ryokai, og er en rimelig sej banan. Det er bl.a. hende der har designet I/O Brush, som jeg flere gange er blevet præsenteret for på AU. Desuden har hun altid sin lille hund, Pax, med til alle sine forelæsninger. Han ligger pænt og flader den ved siden af talerstolen og tager typisk et par runder i lokalet efter forelæsningen.

Innovation and Information

I dette kursus har jeg en raket-sej underviser ved navn Clark Kellogg. Vi beskæftiger os med design thinking og innovation. Det handler om at tilegne sig metoder og et mindset der gør os i stand til at arbejde problemorienteret i stedet for løsningsorienteret. Vi skal lære at identificere problemer og arbejde iterativt hen imod løsningsforslag. Her er læsningen til at overskue og vores underviser kræver i hæj grad, at vi er engagerede og vil lære. Han er rigtig god til at inddtrage os i diverse andre aktiviteter der har relevans for vores faglighed på den ene eller den anden måde. Jeg tog bl.a. til Sparks Design Awards i San Francisco i sidste uge og havde en rigtig fed oplevelse. Han har også tilbudt os at deltage i en design konkurrence som afholdes af Haas Business School her i Berkeley og Panasonic, som jeg skal deltage i om to uger. Og i aften har han inviteret os hjem til sammenskudsgilde i sit hus i North Berkeley. Hver uge holder han desuden Clark's Lunch or Dinner sessions, hvor en håndfuld studerende spiser med ham, så han kan lære os bedre at kende. Hvor sej er han lige?


Vi skal også på tur til San Francisco og besøge en startup Hub og der kommer gæsteforelæsere fra diverse seje virksomheder i området.

Information-Centric Entrepreneurship & Startup Strategies

Her er endnu en sej underviser, John Danner. Han har selv læst på Harvard, underviser i efterårssemesteret på Princeton på østkysten og i forårssemesteret her på UC Berkeley. Han er egentlig primært tilknyttet Haas School of Business her i Berkeley, hvor han bl.a. lige har introduceret et nyt kursus ved navn "The Other F-word" (her hentydes til "Failure"), hvor han underviser i alle de største fejltagelser, der er begået af forskelige virksomheder og iværksættere - ret kontroversielt.


På vores kursus skal vi se nærmere på en række startup ventures - primært fra Silicon Valley området og da de fleste på kurset gerne har 5-8 års relevant arbejdserfaring (samt mand/kone, børn, hund og garage) inddrager vi også en masse af vores egne erfaringer med iværksætteri. Vi læser bl.a. de tre bøger ovenfor, samt en lang række cases der ligger online hos Harvard Business School.


John Danner er meget business-school-agtig, og jeg har masser af lære på den front, som pt. er ret ukendt for mig. Undervisningen er en blanding af nogle virkelig spændende business case-diskussioner samt oplæg fra os studerende. Vores oplæg skal være om et emne vi ved en masse om, og som vi gerne vil dele med resten af holdet. En nordmand på holdet har f.eks. talt om service design, og i torsdags hold jeg oplæg om LEGO - virksomhedens historiske udvikling (tak til Teknologihistorie og Jens Christensen) og om de AFOL (Adult Fan of LEGO) communities der blomstrer omkring LEGO - specielt om det forholdsvist nye online tiltag LEGO Cuusoo der er interessant ift. brugen af online communities, fan-kultur og lead users. Efter oplægget inviterede John mig på frokost: "There are just some really interesting possibilities in LEGO that I think have not yet been explored. I would like to share with you.." Og det er åbenbart ganske normalt her på stedet; at drikke kaffe eller spise frokost med sine undervisere for lige at få lidt mere tid til de faglige diskussioner.. Man kan vel kun blive klogere?


User Interface Prototyping

Dette lille bitte 1 unit kursus kun tager 2 timer pr. uger. Jeg havde egentlig fravalgt det, fordi jeg ikke kunne få det til at passe med de 12 units, men da jeg blot mindst skal have 12 units, har jeg besluttet at beholde det, simpelthen fordi det er for fedt til at jeg kan vælge det fra! Kurset foregår i Cal Design Lab, hvilket i sig selv gjorde, at mit hjerte lige sprang et slag over. Det er et kursus der udbydes over det der hedder DeCal, som er de studerendes kursusudbud - studerende (ofte graduate) udbyder altså deres egne kurser, som man i nogle tilfælde kan få credits for (i dette tilfælde 1 unit).


Som titlen antyder er det et meget praktisk kursus hvor vi, to timer om ugen, mødes til hands-on workshops og gæsteforelæsninger og bliver introduceret til metoder og redskaber til tre niveauer af prototyping: low-, medium- og high fidelity prototyping. Det betyder at vi både kommer til at lege med sketching, paper-prototyping, scenarios, Balsamiq (UI prototyping redskab), stop motion, video, Axure, HTML/CSS, osv. Hver uge er der gæsteforelæsere fra forskellige afdelinger af universitetet og fra erhvervslivet. Her er ikke så meget læsning - arbejdsbyrden kommer primært til at ligge i de 2 timers undervisning, og derfor fungerer det som en dejligt praktisk og sjovt afbræk fra de tunge teoretiske kurser.

Nå, det var en ordetlig smøre. Jeg håber de, der var nysgerrige fik svar på det de gerne ville (ellers må I skrive til mig) og til alle andre - jeg lover at næste rejsebrev bliver mindre tekst og flere billeder!


Solrige Berkeley hilsner fra

Marie