POLITIK OG MAGT

Mediernes rolle i dansk politik

Ytringsfrihed

§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.


Af overstående fremgår, at enhver har ret til at sige og udtrykke sin mening, dog under eget ansvar. Det gælder selvfølgelig også i medierne. Pressefriheden bygger på Grundlovens regel om ytringsfrihed. Pga. pressefriheden kan fx TV, radio og aviser skrive uden at blive censureret af myndighederne.

Ytringsfriheden og den frie presse er med til at sikre, at vi har en åben debat, og at vælgerne kan følge med i, om politikerne gør som de lover.


Mediernes opgave

Da befolkningen har givet politikerne magt til at træffe beslutninger om samfundet for alle borgerne, er en del af mediernes opgave at fungere som befolkningens øjne og ører. Det er dem som oplyser befolkningen om politikernes holdninger og aktiviteten på Christiansborg.

Medierne er hele tiden i hård konkurrence med hinanden, om at være først med nyhederne. Derfor prøver de at opsøge sager, selv før de er blevet præsenteret i folketinget, for at få de bedste historier og derved flere læsere/seere.

En god historie er opsigtsvækkende og den skal helst have indflydelse på danskernes hverdag.


Men har medierne egentlig så meget at skulle have sagt alligevel?

Mediernes magt er uformel og indirekte, i det de påvirker samfundet, uden love. Trods mediernes påvirkning, bør det i sidste ende være vælgernes holdninger, der skal afgøre, hvor krydset skal sættes på stemmesedlen.

Big image

Begrebet magt

Magt er relationer, og findes overalt.



  • Indirekte magt
  • Direkte magt
  • Bevidsthedskontrollerende magt
  • Institutionel magt
  • Strukturel magt
  • Formel/uformel magt



Magtens tredeling

Hvad hvis magtens tredeling ikke var der? Oprindeligt er magten opdelt i tre institutioner, således at beslutninger og valg ikke bliver besluttet enevældigt. Men i takt med mediernes voksen og større indflydelse hos befolkningen, bliver medierne, uofficielt, betragtet som den fjerde statsmagt.

Den fjerde statsmagt

Man snakker ofte om medierne som en fjerde statsmagt, men også som en vagthund. Med det menes, at medierne opfylder en rolle i samfundet, hvor de agerer vagthund overfor de 3 andre statsmagter. Medierne har altså til opgave at kontrollere og holde øje med de andre magter, og oplyse befolkningen om eventuelle fejl og overtrædelser.

Partierne og medierne

Partierne og medierne er stærkt afhængige af hinanden. Partierne har brug for medierne for at komme ud med budskaberne til befolkningen, og medierne har brug for partiernes sager, for at få mange læsere og seere.

Engang var hver avis knyttet til et parti og avisen blev påvirket til at skrive om hvad politikerne talte om. I dag er det anderledes. Medierne sætter fokus på forskellige områder, hvilke er med til at bestemme hvad politikerne skal snakke om.


Spindoktorer

Størstedelen af befolkningen får deres politiske viden gennem medierne. Derfor er det vigtigt at fremstå bedst muligt i dem. Politikkerne vil derfor gerne påvirke, hvilke nyheder der kommer ud og hvordan. Til at hjælpe sig, har de såkaldte spindoktorer. Et "spin" handler om, at afsenderen bevidst forsøger at påvirke modtagerens opfattelse af budskabet, altså dreje budskabet til egen fordel. En spindoktor fungerer altså også som en presserådgiver, der hjælper politikerne med at formidle deres budskaber bedst muligt til befolkningen. Klarer politikerne sig godt i medierne, er der større chance for at blive genvalgt ved næste valg.


Vælgerne er ikke længere trofaste partimedlemmer, men shopper parti fra valg til valg, og derfor gælder det også om at sælge sin politiske vare bedst muligt.



Manipulation og tvivl

Mediernes magt består også i at de kan vinkle historier som de vil, altså manipulere med sandheden. De kan tage udsagn ud af kontekst og skabe krydsklip, hvilke skaber store konflikter og debatter mellem medierne og politikere. Er medierne altid lige troværdige?


Valgkamp

Især ved valgkamp har medierne stor indflydelse på borgernes endegyldige valg.
Op til valget er det i politikernes interesse at få gode budskaber ud til vælgerne, og medierne er interesseret i de gode historier, for flest mulige læsere eller seere. De mest brugte medier er TV, aviser, valgplakater, debatter, internet sider, facebook og twitter.
De gode historier for medierne, er ikke kun dem der fremhæver partiernes valgkampagner. Det kan være skandalesager om partiprogrammerne eller brudte valgløfter. Men hvor går grænsen for mediernes ret til at opsøge sager? Er det retfærdigt at medierne kører angribende personsager mod politikerne?