Tim Christensen
Tim Christensen, Mike Viola og Tracy Bonham
Turné
”Det bliver så meget anderledes end alt det, jeg hidtil har prøvet på en scene,” forventer Tim Christensen og forklarer, at de tre sangskrivere vil være på scenen samtidig med hver sin guitar, men uden backingband. ”Det bliver akustisk hele vejen igennem, men mon ikke at vi også vil slæbe et klaver med på scenen, og Tracy vil uden tvivl tage sin violin med.”
Repertoiret bliver en blanding af sange fra de tre musikeres mange plader, men hovedvægten vil dog ligge på Tims materiale, som både Tracy Bonham og Mike Viola er på fornavn med. På samme måde som Tim også er velbevandret i deres sange.
Koncert i Viborg Tinghal
Den 11. maj 2013 kl. 20:00 kommer Tim Christensen, Mike Viola og Tracy Bonham til Viborg Tinghal og holder koncert. Koncerten er en del af deres Danmarks turné som de vil holde i maj måned.